Højskoledagen

Dagens tema: ”Hvem er din næste?”. Vi var 60 mennesker i Sognehuset i dagens løb; det var sat som maksimumsgrænse.

Filmmageren og foredragsholderen Jacob Holdt brugte sit aktuelt mest populære billedforedrag "Om at sige ja og integrere sig med de andre". Han udtaler selv, at det sælger bedre under navnet "Kan vi elske Ku Klux Klan?" Han var inde på forskellige former for integration. For at få det hele til at glide bedre ned, talte han om ’cost – benefit’: ”Hvad kan betale sig?” Dermed kom han også ind på integration i DK. Han tog overalt udgangspunkt i det, han kaldte ”sin egen smerte”, dvs. at alle mennesker har en livssmerte. Det handler om at komme i kontakt med sin egen smerte. Først smerte, så himmerige. Alt handler om at finde håb. Selv oplever han USA langt mere sikkert end DK, ikke mindst de fattigste kvarterer i New York. Han beskrev racismens onde cirkel: 1. Alle mennesker vil elskes;kan man ikke blive det, vil man respekteres 2. Kan man ikke blive respekteret, vil man anerkendes 3. - - - - anerkendt, vil man accepteres 4. accepteret, vil man bemærkes 5. bemærket, frygtes 6. frygtet, hades Man skal have en hjælpende hånd, en engel, for at komme ud af racismens /undertrykkel-sens onde cirkel. Dertil kom hans billeder fra slum og Ku Klux Klan; - og sammen med kendte personer. I øvrigt var hans indledende fortælling om at have festet det meste af natten til et arabisk bryllup i København.

Fængselspræst ved Vridsløselille Statsfængsel,Susanne Bjerregaard, fortalte, at mange fanger er hårde ved hinanden, hvorfor nogle bad om isolation. Værst / nederst i hierarkiet: Stikkere og seksualforbrydere. De opfordres af fangernes talsmænd til straks at søge isolation aht. egen sikkerhed. Det er meget vanskeligt at komme fængselsvold til livs, da ingen vil være stikkere. Hvis en fange f.eks. har fået tæsk, vil han typisk sige, han gled i noget madolie. Præstens opgave er bl.a. at lytte til den indsattes beretning. Mange har ikke ”indarbejdet” den forbrydelse, der er begået. Dette kan hjælpes på vej ved samtale med præsten. Præsten medvirker desuden ved fejring af højtider og ved pårørendefester med ægtefæller og børn. Der er mange muslimer i fængslet og dermed også muslimske højtider. Fængselspræsten er til rådighed for alle, uanset trosretning. Hun svarede til allersidst på et spørgsmål om, hvorvidt hun selv undertiden er bange i sit arbejde. Svaret var et klart nej: ”Ingen vil gøre præsten noget ondt”.

Cand.jur. Marie Budtz Andersen underviser i strafferet på Københavns Universitet. Blev gadejurist, fordi det for hende personligt er et særdeles meningsfuldt arbejde: Brugen af juraen til gavn for de allermest udsatte borgere her i landet. Juraen er et effektivt værktøj, når et problem skal løses. Men man trækker også på mange andre redskaber så som empati, forhandlingsevner, faglig argumentation (udover den juridisk faglige argumentation). Og arbejdet nytter. Man kan se resultater med det samme. Hun fortalte kort om ”Gadejuristens” historie, struktur og finansiering (startet af Maries chef, Nana Godtfredsen): Opvæksten har oftest været uden den støtte, et barn har behov for. Voksenlivet bliver derefter. Hun fortalte om, hvilke retsområder de beskæftiger sig med. Gadejuristens mere principielle ”retspolitiske” arbejde blev også berørt.

Alt blev kombineret med cases og hverdagshistorier fra gaden, hvor ”ALT mellem himmel og jord” kan komme på tale i gadejuristens arbejde. Konkrete problemer bliver undertiden løftet til et principielt niveau. Hun har f.eks. selv taget stilling i emnet lovliggørelse af narkoindtagelse. Det går hun ind for, da det under ingen omstændigheder kan afskaffes; det kan derimod en del af kriminaliteten, som er forbundet dermed. Gadejuristen har 2 x ugentlig ”udgående retshjælp” på specifikke steder i Kbh.: Starter oftest med lidt at spise og drikke, inden samtale kan påbegyndes. Væsentlig baggrund for mange: De elendige opvækstvilkår kan f.eks. være tvangsmedicinering, foretaget i barndommen af forældrene, så de får fred for barnet. Vold og voldtægt har ligeledes været almindeligt. Funktionelt hjemløse: De har en lejlighed, men kan ikke finde ud af at bruge den; at holde sig til ét bestemt sted. Typisk for de funktionelt hjemløse: Ofte psykiatriske personer. Man antager, at over 2/3 af indsatte er stofmisbrugere.

Det var 3 meget forskellige indlæg, der hver på sin måde gav stof til eftertanke samt nogle bud på svar på dagens spørgsmål: ”Hvem er din næste?” På den måde supplerede de hinanden.

Dagen sluttede med aftensang i kirken ved sognenes nye præst, Dorte Dideriksen.

Der var rigtigt mange gode tilbagemeldinger om dagens forløb; naturligvis især om temaet og de 3 oplægsholderes taler; men også om dagens traktementer; den praktiske løsning af dagens forløb; afslutningen i kirken.

Eva Mejnert

SusanneBjerregaard