04/09/2026 0 Kommentarer
Høstgudstjeneste i Oppe Sundby Kirke
Høstgudstjeneste i Oppe Sundby Kirke

Tag familien med til en festlig og musikalsk høstgudstjeneste i Oppe Sundby Kirke.
Septembers himmel er så blå, dens skyer lyse hvide...
Æbler lyser rødt på træernes grene....
Efteråret og sensommeren er fyldt med farver i naturen. Til høstgudstjenesten pynter vi kirken med årets høst af korn, frugt og grønt.
Kom med, når vi sammen hylder skaberværket, takker for høsten og synger mange af efteråret og sensommerens kendte sange til en gudstjeneste i børnehøjde.
Gudstjenesten vil være kortere end normalt.
Vokaltrio fylder kirken med sang
Udover dejlig fællessang, vil vores ører blive forkælet, når vokaltrioen NALKA fylder kirkerummet med deres smukke klang i løbet af gudstjenesten.
Bålhygge og skumfiduser
Efter gudstjenesten samles vi ved Sognehuset, hvor vi tænder op i bålet og griller skumfiduser - og hvis ikke det er din kop te, serverer vi også både kage, kaffe og saftevand.
Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
Vi glæder os til at se jer i kirken.
Kommentarer