FAMILIE- OG BØRNEGUDSTJENESTE

   

Kom til familiegudstjeneste og oplev kirken i børnehøjde.

Børn er altid velkomne til gudstjeneste i Oppe Sundby og Snostrup Kirker. Og i løbet har vi også særligt børnevenlige gudstjenester for hele familien. Til vores hyggelige børne- og familiegudstjenesterne er der plads til både sjov og store spørgsmål. Vi glæder os til at se jer i kirken.

Du kan finde information om datoer og tilmelding herunder:

Hellige Hotdogs

Kom til en hyggelig familiegudstjeneste med æggejagt i påsken, hvor vi slutter af med hotdogs i Sognehuset.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Find info omkring tilmelding på hjemmesiden i ugerne op til påske.

 

Hvornår: 2. Påskedag

Hvor: Oppe Sundby Kirke

 

Fastelavnsgudstjeneste

Træk i dit bedste kostume eller kom som du er, når vi fejrer fastelavn i kirken. Efter en festlig gudstjeneste i børnehøjde slår vi katten af tønden og slutter dagen af med fastelavnsboller i Sognehuset.

Vi glæder os til at se både enhjørninge, superhelte, alverdens dyr og andre kreative udklædning til en dag fyldt med sjov og ballade.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Find info omkring tilmelding på hjemmesiden i løbet af januar.

 

Hvornår: Februar

Hvor: Oppe Sundby Kirke

 

Halmballe-gudstjeneste

Hvert år i august skyder vi konfirmandsæsonen i gang med en festlig familiegudstjeneste under åben himmel. Gudstjenesten bliver holdt i Parken ved Snostrup Kirke, hvor konfirmanderne i fællesskab bygger en ”kirke” med halmballer. 

Tag hele familien med til vores hyggelige Halmballegudstjeneste, hvor hygger os på tværs af generationer med sang, samvær og slush ise. Efter gudstjenesten serverer vi også kage, kaffe og saftevand.

På mirakuløs vis har det altid været et fantastisk vejr til vores årlige Halmballegudstjeneste – men skulle regnen finde til Snostrup, rykker vi gudstjenesten ind i kirken.

Arrangementet er gratis. Ingen tilmelding påkrævet.

 

Hvornår: 30. august 2026, kl. 10.30

Hvor: Snostrup Kirke, Parken

 

Halloween

Er du klar til en uhyggelig eftermiddag? Tag dine forældre eller bedsteforældre i hånden og gå med, når vi mødes ved det grønne fælleshus, Vinge GROR, og følges til Snostrup Kirke.

Sammen sniger vi os afsted gennem stierne i Biodiversitetsparken og finder vej til kirken. Vi slutter af med spændende fortællinger omkring bålet ved shelterne, mens vi rister skumfiduser og drikker varm kakao.

Træk i dit mest uhyggelige, sjove, seje eller kreative kostume eller kom som du er.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

 

Hvornår: 30. oktober, eftermiddag

Hvor: Vinge GROR (Solvænget 29, Frederikssund) og Snostrup Kirke

 

Samtykke til foto og video: Vi tager billeder og videoer til vores arrangementer og aktiviteter til brug på kirkernes hjemmeside og sociale medier. Billederne vil være af forsamling og kirkelige situationer. Vi spørger altid om samtykke i tilfælde af billeder og videoer af enkeltpersoner. Kontakt os eller tag fat i os på dagen, hvis du IKKE samtykker til foto og video af dig eller dine børn. 

Kalender

Kommende familie- og børnegudstjenester: