MEDITATIONS- OG YOGAGUDSTJENESTE
Rul yogamåtten ud og mærk roen sænke sig på kirkegulvet i Snostrup Kirke.
Kom ned i gear og få en pause fra hverdagens trummerum, når vi skaber rum for nærvær, ro og fordybelse til meditations- og yogagudstjeneste i Snostrup Kirke.
Sammen med skiftende yogainstruktører forener sognepræst, Susanne Leiding, kristendommen med yogaens verden i en smuk og kropslig oplevelse. Vi giver slip på hverdag og hamsterhjul, kommer ned i kroppen og giver plads til tro og refleksion.
Igennem gudstjenesten bliver du guidet nænsomt gennem rolige yogastillinger, afslappende meditation og refleksionsøvelser.
Uanset om du har erfaring med yoga eller ej, kan du være med. Du er velkommen, som du er.
Det er gratis at deltage. Du skal blot møde op i behageligt tøj, medbring en yoga- eller træningsmåtte og drikkedunk.
Vi glæder os til at se dig i kirken til en formiddag med fokus på fordybelse og nærvær.
Samtykke til foto og video: Vi tager løbende billeder og videoer til vores arrangementer og aktiviteter til brug på kirkernes hjemmeside og sociale medier. Billederne vil være af forsamling og kirkelige situationer. Vi spørger altid om samtykke i tilfælde af billeder og videoer af enkeltpersoner. Kontakt os eller tag fat i os på dagen, hvis du IKKE samtykker til foto og video.
Kalender
Find den næste meditations- og yogagudstjeneste her: