STRIKKEGUDSTJENESTE

   

Tag dit håndarbejde med i kirke

Nyder du at strikke, hækle eller brodere i selskab med andre? Tag dit håndarbejde under armen og kom med til strikkegudstjeneste i Oppe Sundby Kirke.

Både sognepræst, Charlotte Birkeholm, og organist, Eva Sandfort, er dedikerede strikkere. Sammen står de bag vores hyggelige strikkegudstjenester i Oppe Sundby Kirke. 

Tag dit eget (ikke-larmende) håndarbejde med og vær med, når vi side om side og arbejder på vores på vores kreative projekter, mens vi lytter til fortællinger og synger smukke salmer. Du er velkommen, uanset om du er garvet strikker, stadig er ved at lære det eller bare ønsker at sidde med og lytte til strikkepindenes klikken.

Efter gudstjenesten samles vi i sognehuset til kaffe, kage og gode snakke med andre kreative sjæle. Her har du mulighed for at vise dine projekter, dele erfaringer og teknikker – og ikke mindst blive inspireret af andres håndarbejde.

Vi glæder os til at se dig i kirken!