Velkommen til babysalmesang i Snostrup Kirke!
Det er hyggeligt at deltage med ens mødregruppe, og efter babysalmesangen er I velkomne til at gøre brug af Præstegårdens faciliteter til efterhygge og al den pusling, der hører barselstiden til. Desuden byder kirken på kaffe og forplejning efter babysalmesangen - hver tirsdag eftermiddag kl. 13-14.
Vi gør brug af det stemningsfulde rum i Snostrup Kirke og synger og leger med børnene. Vi laver også babymassage og bruger æteriske olier til at skabe den rette stemning.
Vi starter sæsonen tirsdag den 15. august, og den fortsætter til og med tirsdag den 28. november, kun afbrudt af efterårsferie i uge 42. Der er gratis adgang og ingen tilmelding.
Babysalmesangen bliver i efteråret i Snostrup Kirke, da Oppe Sundby Kirke er optaget af konfirmandundervisning i samme tidsrum.