Sangaften - syng dig glad

Sangaftener i Snostrup Præstegård

Det er dejligt at få lov til at synge sammen. Vi hygger os med masser af sange, både fra højskolesangbogen, salmebøger og de tillæg, vi har lyst til. Gerne årstidssange, men også nye salmer, schlagere eller evergreens.

Som et nyt tiltag vil sangaftenerne i efteråret have lidt mere på programmet end Højskolesangbog og Gyldenlakken.

Sangaftenen tirsdag d. 19. september bliver også en introduktion til vores nye kirkesanger, Pia Gruwier Larsen, der vil fortælle lidt om sin hidtidige karriere og også introducere nogle af sine yndlingssange.

Til sangaftenen tirsdag den 24. oktober skal vi forsøge os med lidt folkelig sang og dans! Eva, violinen og hendes alter ego Peter Eget vil introducere os til den folkelige sang i Danmark. Det bliver de lette danse og en munter aften: Kom, syng og dans med os!

Der er kaffe og kage hver gang, pris 25 kr.  

Sangaftenen i Snostrup ligger hver tredje tirsdag i måneden kl. 19.30-21.30 i perioden september - marts i Snostrup Præstegård (enkelte måneder kan sangaftenen dog være lagt en anden tirsdag, så se i kalenderen).